Diorama

jeg rejser
gennem stormen
med strømmen
i trængsel
jeg rejser
med en længsel
med et anker
i viljen
vreden forlist
båret af vind
en vinter forladt
skriget forløst
flugt fra mit sind
et minde forhadt
vi rejser
gennem stormen
med strømmen
i trængsel
vi rejser
med en længsel
et anker
i viljen
afmagt forlist
båret af vind
min vinter forhadt
skriget forløst
flugt fra mit sind
mit minde forladt
vreden
afmagt
og skriget
mit minde
et fængsel,
forhadt
jeg rejser
mig midt
i trængsel
med viljen
vendt mod solen
i nat
min æt
er mærket af higen
efter tryghed og fast fundament
struben strukket
med flugt fra en fortid
thi min verden
den brast i dit hjem
trods mod arven
der tynger
om halsen
skjuler sår
i fornægtelsens dal
med blikket
fæstnet mod solen
bær din smerte frem i vishedens lys
med et råb
imod fremtidens tinder
accept af de ting jeg kan se
jeg kan se
jeg kan se
jeg kan se
bær din arv ,
ej en længsel mod døden
bær dit ar,
med et håb, med din styrke
lid til ting som mit øje kan se
jeg kan se